17
08
2024
 
Musikkens Hus

Kl. 19:30

Billetter: A) 400 kr., B) 250 kr., C) 150 kr.

Studerende og unge u/30 år: 75 kr. (gælder B- og C-billetter)

La Bohème - Puccini gala

Aalborg Operafestival og Aalborg Symfoniorkester opfører Puccinis mesterværk

La Bohème, Puccinis store mesterværk, der siden premieren i Torino i 1896 har haft sin sejrsgang verden over. Oplev kærlighedens passion, hjertesorgens smerte og kunstens skønhed i denne fantastiske opera.

Henri Murgers historie er det perfekte drama for en opera, og Puccini har forstået at ramme den helt rigtige følelse af Bohemeliv, kærlighed og sorg. 

Tag med til 1830'ernes Paris hvor bohèmelivet leves hos de fire fattige kunstnere: Rodolfo, Marcello, Schaunard og Colline. Kærligheden er stor, da digteren Rodolfo møder syersken Mimi. Men kærligheden er svær, og modsatrettede følelser og jalousi opstår, og først da det er for sent indser de hvor meget de elsker hinanden. 

Aalborg Operafestival præsenterer en bearbejdet koncertversion for 7 sangere af Puccinis mesterværk med nogle af Skandinaviens bedste unge sangere og Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Tobias Ringborg. Det bliver en koncert fyldt med kendte og elskede melodier, der emmer af passion, hjerte og smerte.

Henrik Engelbrecht er konferencier på denne koncert og vil forinden give en præsentation af denne koncertversion sammen med Tobias Ringborg, hvor de taler om Puccinis musik. Denne koncertintro finder sted i Intimsalen 18.30. 

Sted: Musikkens Hus

Medvirkende:

  • Konferencier: Henrik Engelbrecht
  • Dirigent: Tobias Ringborg
  • Mimi: Sofie Elkjær Jensen
  • Rodolfo: Jacob Andersen
  • Marcello: Audun Iversen,
  • Schnuard: Teit Kanstrup
  • Musetta:Lina Johnson
  • Colline: Nicolai Elsberg
  • Benoit/Alindoro: Jesper Buhl
  • Aalborg Symfoniorkester

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester. 

Forinden koncerten er der en unik mulighed for at lære mere om Puccini og musikken i en koncertintro ved konferencier Henrik Engelbrecht og dirigent Tobias Ringborg, læs mere her