30
07
2019
 
Biffen Nordkraft

Kl. 18:30

Alm.: 95 kr.

Senior (+65): 80 kr.

Stud.: 80 kr.

Don Giovanni

Publikum kan under dette års Aalborg Operafestival opleve en særvisning af Don Juan-legenden for fulde gardiner i en af Hollywoods store operafilmatiseringer.

Søren Kierkegaard påstod, at Mozarts ’Don Giovanni’ er det største kunstværk, der nogensinde er skabt. Sandt er det i hvert fald, at operaen fra 1787 hæver sig langt over de mange andre operaer baseret på legenden om Don Juan.

Filmen foregår i Spanien anno ca. 1600. Don Juan er en skrupelløs kvindebedårer, som – sammen med sin tjener Leporello – kaster sig ud i alle slags eventyr med det ene formål at erobre kvindehjerter.

Operaen hører til i kategorien dramma giocoso, dvs. en komedie med tragiske øjeblikke. Instruktøren Joseph Losey interesserede sig for magtforhold i klassesamfundet, ofte skildret i en kunstfærdig, symbolladet stil som i filmene ’Snylteren’, ’Ulykkesnatten’ og ’Sendebudet’. Så Losey var det oplagte valg til i 1979 at stå for ’Don Giovanni’, en af Hollywoods sjældne operafilmatiseringer. 

Peter Rønn, leder af Aalborg Operafestival, indleder filmen og præsenterer programmet for dette års operafestival.

Filmen vises med engelske undertekster.

Embed _Biffen

 Embed _Cinemateket