Aalborg Operapris - Juniorkategorien
En helt ny sangpris er kommet til Aalborg. I samarbejde med Aalborg Kulturskole og Sangkraft Aalborg har Aalborg Operafestival besluttet at finde frem til de helt unge klassiske sangtalenter og uddeler fra og med i år Aalborg Operapris – Juniorkategorien. Prisen består af et legat på 5.000 kr. og en personlig gave fra Christine Bové Design.Aalborg Operapris – Juniorkategorien gives til en ung sanger på 18 år eller under med talent for at synge klassisk. Uddeling af prisen sker ved åbningskoncerten i Musikkens Hus, hvor prismodtager ligeledes synger en klassisk sang. Med indførelsen af denne nye sangpris ønsker Aalborg Operafestival at bidrage til et godt funderet klassisk sangermiljø i Aalborg og resten af regionen.
Sammensætningen af juryen for Aalborg Operapris - Juniorkategorien 2022
Formand:
Peter Rønn, festivalleder, Aalborg Operafestival
Medlemmer:
Pia Fog, sangpædagog og afdelingsleder ved Vestervig Kirkemusikskole
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef, Aalborg Symfoniorkester
Mads Bille, kunstnerisk chef, Den Jyske Sangskole
Lise Gam-Jensen, producent, Aalborg Operafestival