08
08
2021
 
Brønderslev

Kl. 14:00

Fri entré

Opera i Rhododendronparken

Skønsang i Nordeuropas største rhododendronpark.

Vi er stolte af at have fået dette fine arrangement i Brønderslev med i Aalborg Operafestivals 20 års jubilæumsprogram. Dygtige danske solister synger uddrag fra nogle af de mest allermest kendte og elskede operaer

Mød fire af landets skønneste operaprofiler, når Sofie Elkjær Jensen, Sidsel Aja Eriksen, Jonathan Koppel og Thomas Storm leverer en uforglemmelig operakoncert i den smukke Rhododendronparken i Brønderslev. Publikum kan nyde arier fra operaer som Carmen, Barberen i Sevilla og Faust godt krydret med italienske seranader. De fire sangere leverer en charmerende koncert fuld af dramatisk liv, og dét er de vant til – for alle er de nogle af landets mest benyttede solister både på de store operascener og som solister foran landets symfoniorkestre.

Så tag dine nærmeste med til en eftermiddag med operaens helt store highlights, og mød fire vidunderlige sangere i de smukkeste omgivelser blandt mere end 10.000 blomsterplanter. Koncerten akkompagneres af pianist James Sherlock.

Koncerten er arrangeret af Borger9700 med støtte fra Brønderslev Kommune og i samarbejde med Aalborg Operafestival.

Medvirkende:
Sofie Elkjær Jensen
Sidsel Aja Eriksen
Jonathan Koppel
Thomas Storm

Akkompagneret af James Sherlock.