10
08
2019
 
Musikkens Hus, Øvre Foyer

Kl. 19:00

Dkk. 545,- inkl. gebyr

Tlf.: 60203000

E-mail: info@musikkenshus.dk

Kaptajn Becks Maritime Operamiddag

Tag på musikalsk søfart med Kaptajn Beck ved roret, når han trakterer flygelet og krydrer den årlige operamiddag med røverhistorier fra nær og fjern. Med på rejsen er i år de herlige sangere Lisbeth Kjærulff og Bo Kristian Jensen – nu også iført festlige og hastigt skiftende kostumer.

Musikkens Spisehus serverer 4-retters gourmetmenu med sæsonens råvarer, mens sopran Lisbeth Kjærulff og tenor Bo Kristian Jensen tager publikum med på søfart iført festlige og hastigt skiftende kostumer.

Under forretten går turen til Rusland, hvor publikum kan se frem til 'Prins Orlofsky' fra 'Flagermusen', 'Volga Sangen' af Léhar og ikke mindst den verdensberømte russiske sang 'Moskva-nætter'.

Derpå sejler vi til Amerika og på samme tid tilbage til barndomslivet. Hvem husker ikke 'Bella Notte' fra 'Lady og Vagabonden', den vidunderlige musik i 'Askepot' eller hvad med de livlige operettetoner fra 'Mary Poppins'? Rejsen slutter i de østrigske alper med den uopslidelige 'Sommer i Tyrol', hvor kærlighedsforviklingerne mellem kroholderske 'Josepha' og overtjener 'Leopold' sprudler.

Kaptajn Becks Maritime Operamiddag består af fire retter og er sammensat af sæsonens råvarer ved restauratør Michael Kopp Christensen fra Musikkens Spisehus. Menuen serveres i Øvre Foyer under Jeppe Heins markante kunstværk 'Spejlet'. Der direkte udgang til den store balkon med udsigt over havnefronten. 

Prisen inkluderer 4-retters menu fra Musikkens Spisehus og opera.
Drikkevarer/vinmenu kan tilkøbes på dagen. 

Medvirkende

Jacob Beck, Kaptajn Beck og pianist
Lisbeth Kjærulff, sopran
Bo Kristian Jensen, tenor

Sted

Musikkens Hus, Øvre Foyer, Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg