Afholdt
07
08
2021
 

Kl. 15:00

Fri entré

Koncerten varer 50 minutter.

Sted: C. W. Obels Plads

Bella Notte

Italiensk sommerstemning på C.W. Obels Plads

Italiensk sommerstemning på C.W. Obels Plads

To elskende rækker ømt deres hænder mod hinanden og i en omfavnelse siges alt uden ord.
Kærlighedssange er som en god, varm ”krammer”, som mange af os kan have længtes efter i det sidste halvandet år med Corona epidemi. De sange kan udtrykke længsel, ømhed, tvivl, glæde og måske ende i et kys.

Må jeres eftermiddag ende ligeså, når sopran Marie Dreisig og baryton William Jønch Pedersen med Jacob Beck ved flygelet i kærlighedssange og duetter synger om netop de følelser, der opstår, når to mennesker bliver forelskede en dejlig sommereftermiddag - om det er i Napoli eller Aalborg. 

Marie og William, som i øvrigt er kærester, har udvalgt både kendte og mindre kendte sange om mødet, den første forelskelse, flirt og længslen efter den anden, og vi skal høre værker at blandt andre Donizetti, Puccini og Mozart.

Nyd et glas vin med din partner eller gode ven og lad Italien komme til dig, når C. W. Obels Plads danner rammerne om en eftermiddagskoncert med ægte italiensk operastemning.

Alt kan ske, når man bliver forelsket…

Det anbefales at bestille bord ved caféer og restaurationer på C. W. Obels Plads.

Medvirkende:  
Marie Dreisig (sopran)
William Jønch Pedersen (baryton)
Jacob Beck (piano).